Microlax® (Natriumcitrat og natriumlaurylsulfoacetat)
Indikationer:
Obstipation. Tarmtømning før operation, proktoskopi eller røntgenundersøgelse. Dosering:
Voksne og børn:
1 tube (5 ml) appliceres rektalt ca. 15 minutter før, effekt ønskes. Bør anvendes med
forsigtighed til børn under 3 år. Se vejledning i produktresumé. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for
indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til patienter, som lider af
blødende eller smertende hæmorroider, inflammatoriske tarmsygdomme eller akutte gastrointestinale tilfælde.
Årsagen til obstipationen bør undersøges, hvis der dagligt er behov for laksantia. Ved overdreven anvendelse
kan der opstå diaré og væsketab, som bør behandles symptomatisk. Hyppig eller gentagen brug af et
afføringsmiddel i mere end en uge kan medføre afhængighed. Ved blødning fra endetarmen eller manglende
tarmbevægelse efter brug af et afføringsmiddel kan årsagen være af alvorlig karakter. I sådanne tilfælde bør
behandlingen ophøre. Microlax bør kun anvendes dagligt i korte perioder. Kan anvendes til børn under 3 efter
samråd med læge. Risiko for intestinal nekrose ved samtidig administration af sorbitol og natriumpolystyren-
sulfonat (oral / rektal administration). Graviditet og amning: Kan anvendes efter samråd med læge.
Bivirkninger: Følgende bivirkninger er rapporteret med frekvensen “ukendt”: mavesmerter, tynd afføring,
ubehag og svien ved endetarmen samt overfølsomhedsreaktioner (general hudreaktion med eller uden
blodtryksfald eller åndedrætsbesvær). Lægemiddelform: Rektalvæske, opløsning, enkeltdosisbeholder. 90
mg/ml Natriumcitrat og 9 mg/ml natriumlaurylsulfoacetat. Udlevering: HF. Pakninger: 4 stk., 12 stk., 50 stk.
Forkortet produktinformation er omskrevet, men baseret på det fuldstændige produktresumé, som
kan rekvireres på www.produktresume.dk eller hos McNeil Denmark ApS, Bregnerødvej 133, 3460
Birkerød, tlf.: 70 20 52 12.
Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling
med-info-dk@its.jnj.com. Juli 2016.