Billede af fem sten stablet oven på hinanden
Billede af fem sten stablet oven på hinanden

Hvad er forstoppelse?

Det er helt almindeligt at have forstoppelse, selv om ingen bryder sig om at tale om det. Ca. 10% af befolkningen har hyppigt symptomer på forstoppelse, og kvinder og ældre mennesker er dem, der berøres mest. Selv om der er en medicinsk definition på det, har alle deres egen personlige opfattelse af, hvad de forbinder med forstoppelse. Hvis du fx er vant til at have afføring hver dag, vil du givetvis føle dig utilpas og forstoppet, hvis der går bare en enkelt dag, hvor du ikke har afføring.

Personligt indtryk

Alle har deres egne fordøjelsesrytmer, afhængigt af alder og kost, og derfor har alle deres eget personlige indtryk af, hvad der er en "normal" fordøjelse. For nogle er det normalt at have afføring tre gange om dagen, hvorimod andre føler, at tre gange om ugen er normalt. Det, som tæller i hvert enkelt tilfælde, er ens eget personlige velbefindende.

Medicinsk definition

Læger taler om forstoppelse, hvis man har afføring mindre end tre gange om ugen. Der er også andre symptomer forbundet med forstoppelse end blot at have afføring sjældent. Det drejer sig om følgende:

  • Det er nødvendigt at anstrenge sig for at slippe af med afføringen.
  • En følelse af ufuldstændig tømning af tarmen.
  • En følelse af oppustethed.
  • Diaré. Forstoppelse kan også forårsage diaré, særligt hos ældre mennesker.

Akut og kronisk forstoppelse

Afhængigt af den kurs, forstoppelsen tager, kan den opdeles i to former: Den akutte og den kroniske.

Akutte forstoppelsessymptomer har generelt en tendens til at komme ret pludseligt og være kortvarige. De almindelige årsager til akut forstoppelse er kostændringer, rejser, sengeleje under sygdom eller efter en operation - og hormonelle forandringer under menopause eller graviditet. Selv babyer kan lide af pludselig forstoppelse.

Kronisk forstoppelse defineres ved, at symptomerne har varet i mere end tre måneder.

Hvad sker der ved forstoppelse?

Hvis afføringen kun udtømmes sjældent eller ufuldstændigt, bliver blandingen af ufordøjet materiale og væske i tarmen mere og mere komprimeret, efterhånden som der trækkes vand ud af den. Jo længere tid dette står på, desto mere vand trækkes der ud, og afføringen i endetarmen bliver hård og tør. Det kan føre til en følelse af fyldt mave, luft i maven og mavepine – og den anstrengende udtømning kan være meget smertefuld.

Er det farligt at have forstoppelse?

I de fleste tilfælde er forstoppelse harmløs, men hvis symptomerne varer i mere end to uger, bør du konsultere lægen.

Hvis det kan udelukkes, at forstoppelsen skyldes sygdom, er den normalt ikke farlig – men følelsen af velvære kan blive påvirket kraftigt. Ud over de ovenfor nævnte symptomer kan tilstanden også forårsage psykologiske problemer: Det er ikke ualmindeligt, at følelser som frustration, tab af kontrol og håbløshed gør, at mennesker med forstoppelse mister lysten til at gå nogen steder.

Klik her og find ud af, hvordan du hurtigt og enkelt kan gøre noget ved din forstoppelse.

Øverste del af billedet af gennemsigtig tekop

Forstoppelse: Gode husråd
kan hjælpe.
Se mere

Kvinde holder om mand bagfra, lyseblå baggrund

Fordøjelsen som grundlag
for dit velbefindende
Se mere

Billede af chokoladestykker, lille billede

Hvad er årsagerne til forstoppelse?
Se mere

midaldrende par hvid baggrund, medium billede

Tarmtræghed pga. alder?
Se mere